Hop til hovedindholdet

Viborg Kommune logo

Bliv en del af klimakorpset


Dato og tid

Onsdag d. 3. september 2025 kl. 15:00 til 17:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 1. september 2025 kl. 23:55

Sted

Rafiki, Vestergade 3, 8800 Viborg Rafiki
Vestergade 3
8800 Viborg

Bliv en del af klimakorpset


Beskrivelse af arrangementet

Bliv en del af Klimakorpset
Går du på en ungdoms- eller erhvervsuddannelse i Viborg Kommune, og har du lyst til at sætte handling bag et grønnere ungdomsliv?
 
Vi leder efter unge, der er klar til at tage aktiv del i løsningerne for en grønnere fremtid for unge. Du vil komme til at samarbejde med andre unge om klimaudfordringer og få indflydelse på løsninger, handlinger og events for unge. 
 
 
Hvad kræver det af dig?
At være en del af klimakorpset kræver engagement og giver dig en unik mulighed for at blive en del af et fællesskab med indflydelse. 
 
Det kræver ikke ekspertviden om klima og grøn omstilling – bare lysten til at gøre en forskel. Vi sørger for at tjekke løsningsforslag med nyeste klimaviden og klarer alt papirarbejdet og praktiske opgaver i forbindelse med vores møder. 
 
Til gengæld vil vi meget gerne have din ekspertviden om, hvordan hverdagen ser ud som ung og hvilke løsninger, der kan fungere for unge i dag. 
 
Nogle af opgaverne i Klimakorpset:
  • Deltagelse i ca. fire workshops i løbet af et år, hvor vi arbejder med konkrete udfordringer og aktuelle emner. Vi mødes som udgangspunkt på hverdags eftermiddage, men I har mulighed for at planlægge møderne, som det passer jer bedst. 
     
  • Klimakorpsets første opgave er at komme med idéer til, hvordan flere unge vælger cyklen som transportmiddel. Opgaven er en af handlingerne for at nå kommunens mål om, at 20 % af alle rejser sker på cykel i 2030. 
     
  • Derudover skal vi også udforske nye muligheder og løsninger til hvordan vi gør ungdomslivet grønnere i Viborg Kommune. 
     
  • Arrangere aktiviteter og events om klima og grøn omstilling for andre unge.
     
  • Ved behov kan klimakorpsets arbejde forelægges Klima- og Miljøudvalget. I den forbindelse har Klima- og Miljøudvalget mulighed for at indkalde Klimakorpset til at deltage på de politiske møder. 
     
 
Tilmeld dig opstartsmødet
Vi har brug for dine idéer og dit engagement! Hvis Klimakorpset lyder som noget for dig, så tøv ikke med at tilmelde dig opstartsmødet: 
Onsdag den 3. september kl. 15.00-17.00 hos Rafiki, Vestergade 3, 8800 Viborg.
 
Vi har brug for 2-3 unge fra hver ungdoms- og erhvervsuddannelse, der ligger i Viborg Kommune. Hvis vi modtager flere tilmeldinger, vil udvælgelse af deltagere ske ved lodtrækning. 
 
Hvis du har spørgsmål til klimakorpset eller kommunens generelle klimaarbejde, er du velkommen til at kontakte klimakoordinator Maria Troelsen på tlf.nr. 87 87 86 37.
 
Vi glæder os til at samarbejde med jer!
 
 
Kommunens klimaarbejde
Du kan læse mere om Viborg Kommunes klimaarbejde på kommunens hjemmeside. Her kan du finde kommunens klimaplan, klimamål og klimaindsatser. Desuden kan du finde status på indfrielse af klimamål i den første evaluering af klimaindsatsen. 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Viborg Kommune
Tlf: +45 87878637 - Maria Troelsen
mtro@viborg.dk

Kontaktinformation til arrangør

Viborg Kommune
Tlf: +45 87878637 - Maria Troelsen
mtro@viborg.dk